Offline-tilstand
Hvad kan vi hjælpe med?
<>
Dine rettigheder ved mangler
Hans J. Wegner designede CH24 Y stolen til Carl Hansen & Søn. Stolen er produceret uafbrudt siden 1950, hvilket fortæller en del om dens tidløse design, imponerende holdbarhed og vedvarende popularitet. Den ikoniske Wegner Y stol, på engelsk Wishbone Chair, er en klassisk smuk og let skulpturel spisestol, der fås i mange forskellige varianter. Rygbøjlen på er nænsomt bøjet ved hjælp af damp, hvilket giver bevægelsesfrihed og en fremragende komfort. Håndværksmæssigt er Wegners Y stol et lille ...

Produktegenskaber

Armlænshøjde
70 cm
Behandling / Farve
Soft Silver Gray
Brand
Carl Hansen & Søn
Bredde
55 cm
Designer
Hans J. Wegner
Dybde
51 cm
Højde
76 cm
Sædehøjde
45 cm
Sæde
Naturflet
Træsort
Bøg - Malet

General

Leveringstid
Ca. 12 uger

Badges

Der er endnu ingen anmeldelser! Klik på knappen til højre for at indsende en!

Producent:
Carl Hansen & Søn A/S
Adresse:
Hylkedamvej 77-79, 5591 Gelsted - Danmark
E-mail:
info@carlhansen.dk

Beskrivelse - CH24 Y stol af Hans J. Wegner

Hans J. Wegner designede CH24 Y stolen til Carl Hansen & Søn. Stolen er produceret uafbrudt siden 1950, hvilket fortæller en del om dens tidløse design, imponerende holdbarhed og vedvarende popularitet. Den ikoniske Wegner Y stol, på engelsk Wishbone Chair, er en klassisk smuk og let skulpturel spisestol, der fås i mange forskellige varianter. Rygbøjlen på er nænsomt bøjet ved hjælp af damp, hvilket giver bevægelsesfrihed og en fremragende komfort. Håndværksmæssigt er Wegners Y stol et lille mesterværk, da mere end 100 led i fabrikationen af stolen er ægte håndarbejde. Sædet på Y stolen bliver flettet i hånden af 120 meter papirsnor, som har en holdbarhed på op til 50 år.

Du kan købe CH24 Y-stolen i flere forskellige træsorter med varierende overfladebehandlinger. En Y-stol i sæbehandlet eg har en mat overflade, og den minder i udseende om en stol i ubehandlet træ. Med tiden vil en Y-stol i eg sæbe få en smuk patina. En lakeret CH24 Y-stol har en mere glat overflade end en Y-stol i eg sæbe eller bøg sæbe. Træets struktur er vedligeholdt ved lakering. En Y-stol i olieret eg har et blødt “touch” og finish. Træet fremstår gyldent og bliver mørkere med tiden. En hvidolieret Y-stol fremstår lys med lidt glans, da den har fået tilført en hvidpigmentering til træet. Overfladen på en Y-stol i sort vil være forskellige alt afhængig af, om du vælger eg eller bøg. En Y stol i sortmalet eg har synlige træstrukturer, hvor en stol i sortmalet bøg har en glat overflade uden synlige træstrukturer. Vær opmærksom på at stole i sort, vil med tiden, blive mere blanke i overfladen pga. daglig brug. Soft Y-stolene er en Y-stol i bøg, der har fået en mat lakering. Denne udgave fås i flere forskellige farver. Træstrukturerne er ikke synlige gennem lakeringen.

Med tiden har det været muligt at købe Y stolen i mange forskellige kombinationer og i forskellige træsorter. Y stolen har bl.a. været produceret i elm, kirsebærtræ og ikke mindst mahogni. Disse udgaver er ikke længere i produktion, men nogle varianter - eks. mahogni - kan ofte findes i en brugt udgave på f.eks. Lauritz.com.

Hvert år markerer Carl Hansen & Søn Hans J. Wegners fødselsdag med en særlig og enestående udgave af den ikoniske CH24 Y stol i en limited edition-udgave. I 2022 kunne du købe CH24 Y stol – limited edition i smukt 100% FSC-certificeret teak med et elegant gyldenbrunt lædersæde. Denne birthday edition af Wegners designikon gav samlere og designentusiaster mulighed for at købe CH24 Y stolen i en unik version, som er produceret i et begrænset antal. Teaktræet på CH24 Y stol Teak med lædersæde - limited edition har et varmt og dynamisk udtryk, som varierer i farven fra stol til stol ved at fremstå i både brune og sorte nuancer. Med tiden vil teaktræet patinere smukt, og det vil blive mere ensartet og få smukke rødbrune nuancer. Teak er et naturmateriale, og derfor vil hver eneste CH24 Y stol teak med lædersæde – limited edition være helt unik.

I 2022 fejrede Carl Hansen & Søn sit 70-års samarbejde med Hans J. Wegner ved at lancere et af Wegners største ikoner - Y-stolen - i 9 nye Soft-farver. De nye farver blev lanceret separat i hele 2022 - én ny farve hver måned. De nye Soft-farver er udviklet af den engelske designer Ilse Crawford med inspiration fra den danske kunstner Per Kirkeby. Farverne giver et nyt perspektiv til Wegners klassiker og hylder hans designfilosofi, som fokuserer på at eksperimentere, forfine og forny sine idéer. Farverne giver en ny dybde og kompleksitet til den stol, som vi alle kender så godt.

Hans J. Wegner, som er designeren bag Y-stolen, blev uddannet som snedker i 1931 og studerede ved Kunsthåndværkerskolen i København fra 1936-1938. Han tegnede i 1940-1943 møblerne til f.eks. Arne Jacobsens rådhus i Århus. Wegner arbejdede som selvstændig arkitekt og var ansat som lærer ved Kunsthåndværkerskolens Møbelskole. I løbet af sin karriere tegnede han omkring 500 forskellige stole, hvoraf den mest populære er den ikoniske Y-stol. Hans kollektion af tidløse møbler består herudover af bl.a. CH25 loungestolen, CH78 Mama Bear Chair, J16 Gyngestolen samt mange flere. Se hele udvalget af stole af Hans J. Wegner her.

For sine mange ikoniske designs har Hans J. Wegner bl.a. modtaget Lunningprisen, Grand Prix prisen på La Triennale di Milano, Det Kongelige Danske Kunstakademis Eckersberg Medaille, den svenske pris Prins Eugens Medalje, Møbelprisen, C. F. Hansen Medaillen og The 8th International Design Award i perioden 1951 til 1997. I dag kan flere af hans designs findes på museer over hele verden, heriblandt Designmuseum Danmark i København, Die Neue Sammlung i München og Museum of Modern Art i New York.

Kontakt os for rådgivning

Send os en email på kontakt@ingvardchristensen.dk

Esbjerg

75 47 01 11

Vejle

75 85 82 11

Odense

55 37 74 11

Lyngby

45 16 10 70

Aarhus - Risskov

86 17 01 11

Herning

97 21 71 71

LAMPER

BORDE

SOFAER

LOUNGESTOLE