Siden 1953 har Vitra skabt designklassikere i verdensklasse i samarbejde med designere som Verner Panton og Charles og Ray Eames. Vitra har tradition for at skabe designer møbler med passion for solidt håndværk og trendsættende designs og deres kollektioner består af møbelklassikere, belysning og boligtilbehør. Indholdet på vores webshop er ikke nødvendigvis fyldestgørende for vores generelle sortiment af designermøbler fra Vitra. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@ingvardchristensen.dk eller telefon. Du kan også komme forbi ét af vores møbelhuse, hvor vi kan guide dig til at finde dit nye designermøbel fra Vitra. Hos Ingvard Christensen ved vi, hvad komfort og smukt design betyder for dig.
Vitra - trendsættende møbler til hjemmet
Vitra designer og producerer møbler til de fleste af hjemmets rum og deres sortiment spænder over et bredt sortiment, der indeholder alt fra spisebordsstole, kontorstole, loungestole til borde, lamper og accessories. Mest populære er Vitras Eames stole og Eames kontorstole, som alle fås i mange forskellige varianter og farver. Samarbejdet med Charles og Ray Eames har også resulteret i Eames Loungechair, der blev designet i 1956, og som sidenhen har fået international anerkendelse som en af de største designklassikere fra det 20. århundrede.
Selvom det ofte er Vitra stolesortiment, der bliver fremhævet, står de også bag flere forskellige designerborde – både spiseborde, sofabord og bordet til kontoret eller mødelokalet – og de har også markeret sig indenfor belysning og accessories, hvor det er værd at fremhæve Hang it all og serien af Akari lamper. Er du interesseret i nogle af disse møbler, er du altid velkommen til at kontakte os.
Historien bag Vitra
På en tur til USA i 1953 ser Willi Fehlbaum nogle af Charles og Ray Eames’ stole, og han bliver så betaget af det smukke design, at han beslutter sig for at blive møbelproducent. Denne tur og dette møde blev begyndelsen på historien om Vitra. Det er næsten umuligt at berette om Vitras historie uden at komme ind på deres samarbejde med nogle af de største og mest betydningsfulde designere i historien. Det vigtigste er uden sammenligning samarbejdet med Charles og Ray Eames, som har bragt os serien af farverige Eames stole, der oprindeligt blev designet og produceret i samarbejde med Zenith Plastics til konkurrencen “Low cost furniture design” på Museum of Modern Art i New York.
I begyndelsen af 1960’erne startede Vitra deres samarbejde med danske Verner Panton og dennes Panton stol - den første stol produceret i ét enkelt stykke plast. Dét, der startede med Eames stolene, er i dag blevet et af de mest betydningsfulde værdisæt hos Vitra – designmøblernes bæredygtighed. Vitra tror på de designs, der ikke er afhængige af kortvarige trends, men i stedet pga. deres design, funktion og kvalitet fremstår som tidløse møbler. Vitra designer og udvikler deres designmøbler i Schweitz og produkterne bliver produceret i Tyskland og andre europæiske lande. Gå på opdagelse i vores udvalg fra Vitra herunder. Du er også altid velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål eller besøge vores 5 møbelhuse, hvor vores erfarne sælgere står klar til at hjælpe dig.