Verner Panton anses for at være én af Danmarks mest toneangivende og anderledestænkende designere inden for møbeldesign og belysning. Hans mest kendte og elskede design lamper inkluderer Panthella, Flowerpot og Verner Panton Globen. Se vores store udvalg af lamper og accessories fra Verner Panton her på siden. I dag produceres Verner Pantons design lamper og møbler af flere producenter, heriblandt Louis Poulsen, &Tradition, Montana og Verpan. Verner Pantons designs er kendte for at være farverige og at udfordre traditionelle designs, og han eksperimenterede med former, farver og spændende materialer.
I 1947 blev frasen ”Less is more” taget i brug af arkitekten Mies van der Rohe, og denne tanke om designmæssig simplicitet er taget i brug af danske designere som Kaare Klint og Poul Kjærholm. Verner Panton opfandt ikke selv modstykket ”Less is bore”, men det var tydeligt, at han udlevede udtrykket gennem sine farverige designs. Èt af Verner Pantons mål med sine designs – om det var design lamper eller møbler – var at opfordre folk til at gøre deres omgivelserne mere spændende og ikke mindst til at bruge deres fantasi. En følge af Verner Pantons visionære og udfordrende tankegang var en ofte i øjenfaldende og provokerende anvendelse af farver og design. Mest karakteristisk var hans eksperimenter med stærke og dominerende farver, der underbyggede hans vision om, at ‘verden ville være lysere uden hvid’. Han skulle angiveligt have sagt at ”Gul er glæde, lykke, håb om befrielse. Gult viser fremad og står for fremtid og forandring.” Hvem vil ikke blive glad af at have den fine Panthella Mini i gul stående i stuen eller på kontoret?
Verner Panton blev født den 13. februar 1926, og efter sin uddannelse på Odense Tekniske Skole blev han i 1951 uddannet på arkitektskolen i København. Under sine studier mødte han Poul Henningsen, der på dette tidspunkt også havde en stor interesse i at ændre samtidens opfattelse af lysdesign. Som færdiguddannet arkitekt arbejdede Verner Panton for Arne Jacobsens tegnestue i København, indtil han i 1955 grundlagde sin egen tegnestue for siden at opnå stor national og international anerkendelse. Hos Arne Jacobsen var Panton med til at udvikle og designe Jacobsens berømte Myren-stol. Verner Pantan startede ud med at designe lamper for Louis Poulsen, som i dag producerer hans populære Panthella lamper. Senere er &Tradition og Verpan kommet på listen over producenter. Herfra kommer henholdsvis Flowerpot og Topan design lamperne samt VP Globen, Fun og Moon.
Verner Panton står ikke kun bag en lang række populære design lamper. Han har også designet flere design møbler, eks. Tivoli-stolen, som blev sat i produktion hos Fritz Hansen, og Panton Chair, som er repræsenteret på museer over det meste af verden, har vundet adskillige priser og blev optaget i den danske Kulturkanon i 2006. Også som indretningsarkitekt har Verner Panton slået sine folder, og han har haft både nationale og internationale indretningsprojekter, blandt andet Restaurant Varna i Aarhus i 1971 og Spiegel Publishing House i Berlin i 1969.