House of Finn Juhl er en del af møbelproducenten OneCollection. House of Finn Juhl fik i 2001 overdraget alle rettigheder til Finn Juhls design møbler af Hanne Wilhelm Hansen - Finn Juhls enke. House of Finn Juhl står blandt andet bag klassikere som Høvdingestolen, Poeten sofaen og Pelikan stolen. Se vores store udvalg af design møbler fra House of Finn Juhl herunder.
For House of Finn Juhl begyndte rejsen i 1998, da Finn Juhls enke, musik- og teaterforlæggeren Hanne Wilhelm Hansen, kontaktede møbelproducenten OneCollection med et ønske om at få genfremstillet Finn Juhls FJ57 sofa. Dette ønske blev begyndelsen på et venskabeligt samarbejde, der kulminerede i 2001, da Hanne Wilhelm Hansen overdrog alle rettighederne til produktion af Finn Juhls møbler til OneCollection. Herfra er der kommet nogle af de mest populære og elskede designer møbler, såsom Høvdingestolen, Poeten og Nyhavn-bordet. Der var dog ikke mange, som i starten troede på, at OneCollection firmaet kunne lave en god forretning ud af Finn Juhls designer møbler. Det skyldes, at møblerne har mange delikate detaljer og yderst organiske former, og derfor er de aldrig tidligere blevet lavet i større mængder.
I dag består den unikke Finn Juhl kollektion af mere end 40 klassiske design mesterværker såsom Pelikan stolen, France stolen, FJ48 stolen og andre smukke og elegante designer stole. Finn Juhls skulpurelle og næsten kunstfærdige møbler blev i begyndelsen produceret sammen med OneCollections øvrige produkter, men i løbet af årene, der gik, blev det tydeligt for en hver, at Finn Juhls møbler tiltalte et andet brugersegment end resten af OneCollections produktsortiment. Af denne grund fik Finn Juhl sit eget brand i 2017 – House of Finn Juhl. Når Finn Juhls møbler relanceres af House of Finn Juhl, så gør de det med de samme værdier og i samme kvalitet, som de oprindelige designer møbler. Relanceringen af møblerne betyder heldigvis, at flere af Finn Juhls designs finder vej til et stort og dedikeret publikum over hele verden, nu hvor tiden er moden til dem.