Offline-tilstand
Hvad kan vi hjælpe med?

Fritz Hansen

Det internationale og eksklusive designbrand Fritz Hansen har en lang tradition for at samarbejde med ledende internationale designere og arkitekter. Heriblandt finder man mange store danske personligheder såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm. Fritz Hansens samlede kollektion består af internationalt anerkendte møbelklassikere og moderne møbler, belysning og boligtilbehør. Du finder et udvalg...

Læs mere
Vis mere

Filtrer efter

497 varer fundet

Indlæs mere

Det internationale og eksklusive designbrand Fritz Hansen har en lang tradition for at samarbejde med ledende internationale designere og arkitekter. Heriblandt finder man mange store danske personligheder såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm. Fritz Hansens samlede kollektion består af internationalt anerkendte møbelklassikere og moderne møbler, belysning og boligtilbehør. Du finder et udvalg af vores sortiment fra Fritz Hansen herunder. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi et af vores møbelhuse.

Fritz Hansens klassiske kollektion består af mange forskellige designmøbler og møbelikoner, som designere som Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Hans J. Wegner og Piet Hein har bidraget til. Kollektionen består af en bred variation af elegante og tidløse møbler, smukke lamper og funktionelt boligtilbehør. I blandt Fritz Hansens ekstensive stolekollektion finder man bl.a. Arne Jacobsens populære skalstole; Syverstolen, Grand Prix stolen, Myren og Liljen samt de ikoniske loungestole Svanen og Ægget, som begge i sandhed illustrerer enkelhed kombineret med funktionalitet.

Foruden Arne Jacobsens mange stole, producerer Fritz Hansen også stoleklassikere som Poul Kjærholms mesterværker, PK22 loungestolen, Kinastolen af Wegner og Ro stol af Jamie Hayon. Mangler du et nyt spisebord? Hos Fritz Hansen finder du spiseborde til enhver smag. Der er eks. det klassiske Piet Hein Super-Ellipse bord, Essay bordet af Cecilie Manz, det runde Planner bord af Poul McCobb lavet i marmor eller Poul Kjærholms PK54. Fritz Hansen producerer også mange flotte accessories til boligen. Du finder blandt andet Ikebana vaserne af Jamie Hayon, AJ puderne af Arne Jacobsen, Table og Wall Mirror af Poul McCobb og meget andet boligtilbehør, som vil passe smukt ind i de fleste boliger.

Historien bag Fritz Hansen

Fritz Hansen bliver grundlagt i 1885, da den virksomme møbelsnedker Fritz Hansen starter egen virksomhed. 2 år senere har han allerede en voksende virksomhed på Christianshavn i den danske hovedstad. Sammen med sin søn Christian satte Fritz Hansen i disse første år af virksomhedens begyndelse det høje kvalitetsniveau, så vi også kender den dag i dag. Fritz Hansen leverede bl.a. møbler til Christiansborg, Højesteret og andre bygninger.

I 1944 designer Hans J. WegnerKinastolen for Fritz Hansen – en stol som er en hyldest til træ og funktionelt møbeldesign generelt. 1950’erne er et årti, som hos Fritz Hansen domineres af Arne Jacobsen. Gennembruddet kommer i 1952, da Arne Jacobsen designer Myren, og resten af samarbejdet mellem Fritz Hansen og Arne Jacobsen er designmæssig historie. I 1979 bliver en stor andel af Fritz Hansen solgt til Skandinavisk Holding, som op igennem 1980’erne formår at styrke den gamle familievirksomhed. Fritz Hansen købte også i løbet af disse år den minimalistiske Kjærholm-kollektion, der bl.a. består af klassikere som PK22 og PK24 loungestolen. I løbet af 00’erne sker der igen spændende ting for Fritz Hansen. I 2001 introducerer de konceptet Republic of Fritz Hansen, og i løbet af de næste år indgår de i spændende samarbejder med nye designere som Kasper Salto, Cecilie Manz og i 2011 med den spanske designer Jamie Hayon.

LAMPER

BORDE

SOFAER

LOUNGESTOLE