PK24 loungestolen fra Fritz Hansen er designet af
Poul Kjærholm. Loungestolen fremstår, med sine lette kurver og organiske form, som den måske mest genkendelige stol blandt Poul Kjærholms værker. Med PK24 loungestolen kombinerede Kjærholm to materialer, stål og peddigrør, hvilket han senere skulle blive anerkendt for at mestre.
Poul Kjærholm, som er designeren bag PK24 loungestolen, var uddannet møbelsnedker. Det er ingen hemmelighed at
Poul Kjærholm igennem sin karriere som møbeldesigner har haft stor succes. Udover at modtage Grand Prix ved Milano Triennale i 1957 modtog han den også igen i 1960. Derudover er hans værker også repræsenteret på utallige udstillinger verden over, heriblandt Museum of Modern Art i New York og Victoria & Albert Museum i London, samt på mindre udstillinger i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.