Secto 4230 og 4231 væglamperne fra
Secto Design er designet af
Secto Designs grundlægger; den finske og prisvindende arkitekt
Seppo Koho i samarbejde med medstifteren Tuula Jusélius. Secto væglamperne er to simple og elegante lamper fremstillet af formspændte birkestave. Lamellerne, som former lampeskærmen, skaber en dejlig og behagelig belysning. Designet gør at lampen virker meget luftig på trods af dens størrelse, hvilket gør at lampen fra
Secto Design egner sig perfekt som belysning på væggen ved siden af sengen, eller måske som ekstra væglampe i stuen.
Fås i to forskellige størrelser samt i fire forskellige farver – vælg mellem Birch, Black, White og Walnut.
Væglampens organiske udseende går hånd i hånd med mange forskellige indretningsstile. Ideen til Secto lamperne kom egentlig meget nemt til designduoen: I begyndelsen lå fokus ikke på belysning, men derimod på møbler.
Koho og Jusélius designede innovative og kvalitetsbevidste træmøbler. Efterspørgslen på lamperne kom idet forbrugerne fandt det umuligt at finde belysning i samme stil og ud af træ, som passede til møblerne.
På baggrund heraf måtte de to designere i gang ved tegnebordet, og inden længe udkom Secto 4200 pendlen, som var
Secto Designs allerførste lampe. Igennem årene er efterspørgslen på lamperne steget, og i dag har
Secto Design et verdensomspændende netværk. Kollektionen består af mere end 25 forskellige modeller af Secto lamper, og flere kommer stadig til.
Lampeskærmene fra
Secto Design er fremstillet i PEFC certificeret finsk birkefinér i topkvalitet, som er blevet formpresset. Behandlingen på lamperne er enten ubehandlet naturbirk, laminat i hvid eller sort eller vokset valnøddefinér.
Lyskilde medfølger.