Arkitekt Mogens Lassen var blandt pionererne i den danske funktionalisme. Mogens Lassen står blandt andet bag den populære Kubus lysestage, Saxe stolen og opbevaringsløsningen Frame. Se vores udvalg af Mogens Lassen møbler og interiører. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lassens klassiske og ikoniske møbeldesigns og interiører produceres i dag af by Lassen og Carl Hansen & Søn. De fleste af Mogens Lassens designs bærer præg af hans inspiration af Bauhaus – den tyske designskole – og særligt de geometriske former er tydelige i hans design.
Mogens Lassen er født i 1901, og selvom vi kender ham bedst for de smukke møbler og ikoniske accessories var han først og fremmest arkitekt – et erhverv, der også skinner tydeligt igennem i Lassens andre designs. Allerede i en ung alder vidste han, hvad han i fremtiden ville arbejde med, og han købte bøger om arkitektur for de få penge, han kunne spare sammen, for at blive klogere på sit fremtidige erhverv.
Mogens Lassen kom i murerlære i årene 191-1923 og starter herefter på Kunstakademiets Arkitektskole. Efter endt studie arbejder han på forskellige tegnestuer, og rejser i 1927 et år til Paris for at drage inspiration fra udlandet. Det var særligt den franske arkitekt og møbeldesigner Le Corbusiers måde at arbejde med design og arkitektur, der formede Lassen i sit fremtidige arbejde. Han har blandt andet designet Søllerød Rådhus sammen med sin gode ven, Arne Jacobsen.
Efter sin udenlandsrejse startede Mogens Lassen sin egen tegnestue i 1931, hvorfra han arbejdede resten af sin karriere. Lassen døde i 1987 – ifølge familien med en blyant i hånden. Lige præcis som han altid havde, da han var i live.
Mogens Lassen har modtaget flere priser for sit arbejde med design og arkitektur heriblandt C.F. Hansen Medaillen i 1971, overrakt af Kunstakademiet, og som er én af de fornemmeste priser, man kan få som arkitekt. Hædersbevisningen er også uddelt til andre kendte designere, eksempelvis Kaare Klint, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner.
Mogens Lassens Kubus lysestage fra 1962 er et ikonisk billede på, hvordan Lassen arbejdede med enkle og geometriske former. Lysestagen blev skabt med en nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningformet ramme med påsatte holdere til lysene.
Frem til 80’erne var det kun Mogens Lassens egen familie og venner, der kendte til Kubus lysestagen, men i dag består de kvadratiske lysestager i kraft af Mogens Lassens barnebarn Søren Lassen, der har løftet sin farfars arv og står for produktionen.
Lysestagen må siges at være én af de mest solgte accessories inden for danske design, da den i december 2014 blev solgt i ca. 1.000 eksemplarer om dagen.