Leveringstid Ca. 3 uger
PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition fra Louis Poulsen
Lampen sælges fra den 1. oktober til 31. december 2026






























Leveringstid Ca. 3 uger
Lampen sælges fra den 1. oktober til 31. december 2026
General
Badges
Produktegenskaber
Der er endnu ingen anmeldelser! Klik på knappen til højre for at indsende en!
Der er ikke nogle yderligere informationer til dette produkt
Sælges kun i en begrænset periode: PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition fra Louis Poulsen i smukt ældet messing og skærme i en elegant støvet terrakotta. Poul Henningsens initialer er smukt laserskåret ind i lampefoden. Årets Limited Edition lamper til designentusiaster.
PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition sælges fra 1. oktober og frem til d. 31. december 2026.
Denne lille bordlampe er baseret på Poul Henningsens reflekterende system med tre skærme og giver et blødt nedadrettet lys, samtidig med at den udsender en fantastisk glød. De mundblæste opalglasskærme i fire lag og støvet terrakotta er blanke ovenpå, og i kombination med en sandblæst mat opalhvid underside giver de et blødt og poetisk lys. PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition er en elegant klassiker, som vil bringe varme og en karakteristisk udstråling til dit hjem.
Topplade, fod og stilk på PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition er produceret i ældet messing med fine, synlige hårlinjer. Messingen er lakeret for at bevare den smukke finish. Denne smukke type messing passer smukt med det mundblæste firelagsglas i støvet terrakotta, som bordlampens 3 skærme er produceret i. Hver PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition har sit eget naturlige udtryk og er helt enestående, fordi hver enkelt skræm er mundblæst. Ingen skærme vil derfor ligne hinanden.
PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition kommer med en mørkebrun tekstilledning (2,6 m) har den originale gennemgående afbryder. Poul Henningsens initialer er smukt og diskret laserskåret ind lige over afbryderen. Disse designfeatures komplementerer det eksklusive designudtryk på PH 1/1 Piano Bordlampe Limited Edition.
Bordlampen er 36,4 cm høj, og den bruger følgende lyskilde: G9 20W. OBS! Lyskilde medfølger ikke.
Den originale PH Piano bordlampe – også kaldet PH Klaverlampe - er designet i 1931, og den var et af Poul Henningsens mest opfindsomme værker. Med sin buede, bevægelige arm og kugleformede modvægt forenede lampen fleksibilitet og stabilitet – egenskaber, der var afgørende ved klaverspil. Gennem årene er designet blevet lanceret i flere forskellige udgaver.
Med relanceringen af PH 1/1 Piano Bordlampe er designet nænsomt nedskaleret i de oprindelige proportioner, så lampen passer ind i moderne indretninger og kan anvendes som en almindelig bordlampe.
PH 1/1 bordlampen er en del af 3-skærmsfamilien, som Poul Henningsen skabte i 1925 med et ønske om at skabe fremragende blændfri belysning. Hele serien består af mange forskellige bordlamper, gulvlamper, væglamper, pendler, lysekroner og udendørslamper, som alle fås i forskellige størrelser, farver og materialer. Dermed er det sikkert, at der er noget for enhver smag.
Gennem et samarbejde med Louis Poulsen blev de første lamper tegnet til en udstilling i Paris. Samarbejdet varede helt frem til Poul Henningsens død i 1967. Designeren arbejdede gennem hele livet på at skabe lys, der var blændfrit, justerbart og ikke mindst med lyskilde i form af glødepærer.
Modelnummeret på PH 1/1 Piano Bordlampe refererer til størrelsen på skærmene. PH 1/1 har en overskærm på cirka 10 cm og med midter- og underskærme i størrelsesforhold 3:2:1. PH 1/1 betegnes som en ”heltalslampe” og kan kendes på et mere kompakt udtryk.
Designeren bag PH-lamperne, Poul Henningsen, var en af de første, der tog udgangspunkt i den logaritmiske spiral i hans designs, og han beskæftigede sig videnskabeligt med lyset. Udbyttet ved at anvende den logaritmiske spiral var, at det derved blev muligt at opnå jævn fordeling af lyset, og den diffuse refleksion gennem glaslampeskærmen gjorde det muligt at kontrollere skyggedannelse og blænding.
Poul Henningsen er født i 1894 i København. Han var ikke uddannet arkitekt, men havde derimod en baggrund som håndværker, og han studerede blandt andet ved det Tekniske Universitet i København. I starten praktiserede han inden for traditionel funktionalistisk arkitektur, men gennem årene ændrede han fokus, og han begyndte at fokusere på belysning og alt, hvad det indebar. Dette var også her han blev mest berømt.
Louis Poulsen praktiserer stadig den dag i dag Poul Henningsens arbejde og teori inden for belysning, og de designs, som var anerkendte i midten af 1900-tallet, er stadig mindst lige så populære den dag i dag. Poul Henningsens designs er blot et bevis på, at hans håndværk er essensen af godt og vedvarende design.
Gennem tiden har Poul Henningsen skabt et utal af ikoniske lamper heriblandt PH Artichoke, PH 3/2 Pendel, Louvre, Snowball og mange flere. Du finder dem her.
Send os en email på kontakt@ingvardchristensen.dk
Esbjerg
75 47 01 11
Vejle
75 85 82 11
Odense
55 37 74 11
Lyngby
45 16 10 70
Aarhus - Risskov
86 17 01 11
Herning
97 21 71 71