Mayor sofaen, designet af
Arne Jacobsen og
Flemming Lassen i 1939, har fået det passende navn Mayor, da den er designet til borgmesterkontoret på Søllerød Rådhus. Mayor sofaen, produceret af
&tradition er en elegant og modernistisk sofa. Ideen bag sofaen opstod, da de to designere vandt en konkurrence om at designe et nyt Rådhus, et nyt bibliotek og et teater i Søllerød. Til selve rådhuset designede duoen et bryllupslokale med tilhørende møbler - inklusiv en sofa - Mayor sofaen - der skulle fungere som siddeplads til ventende brudepar.
Sofaen har en traditionel høj ryg samt høje armlæn, der udover at være yderst komfortabel også tillader en hvis mængde af privatliv.
Rammen er lavet af massiv eg, møbeltrækket er stramt, men med tre løse puder, der omfatter siddeområdet, og der er generelt en mere menneskelig tilgang til modernismen med fokus på levedygtighed.
Mayor sofaens stel fremstilles i enten hvidolieret eg, røget olieret eg eller sortbejdset eg, og polstres med Fiord, Hallingdal eller Harald stof i et hav af forskellige farver.
Arne Jacobsen og
Flemming Lassen er begge repræsentanter for modernismen i Danmark. De er begge kendte for deres funktionelle tilgang til design, og anses for at være nogle af skandinaviens mest indflydelsesrige arkitekter. Gennem tiden har de begge stået for et utal af projekter - både sammen og individuelt.