Kinastolen blev designet af
Hans J. Wegner i 1944, og er den eneste stol i
Fritz Hansens kollektion, der er lavet af massivt træ. Wegner blev inspireret af kinesiske stole fra det 17. og 18. århundrede. Kinastolen er indbegrebet af
Wegners livslange søgen efter at forstå træmaterialets muligheder.
Kinastolen har en læderbetrukket sædepude, der fås i et udvalg af lædertyper –
kontakt os for mere information.
Den smukke stol kan anvendes som spisestol, kontorstol eller blot som et flot og skulpturelt møbel i soveværelset.
Skaberen af Kinastolen,
Hans J. Wegner, anses som en af de største danske møbeldesignere, og som et resultat af hans mange mesterværker har han modtaget flere designanerkendelser i form af diverse priser.
I en alder af blot 14 år kom
Wegner i lære som snedker hos snedkermester H. F. Stahlberg, og hans baggrund som snedker gav ham en stor forståelse for at anvende krævende snedkerteknikker. Hans interesse og respekt for træ gjorde det muligt at bringe det organiske formsprog og karakter frem i ethvert af hans møbler.
Se hele udvalget af flotte møbler fra Hans J. Wegner her.