Høvdingestolen fra
House of Finn Juhl er designet af
Finn Juhl i 1949. Den ikoniske stol er et af
Finn Juhls absolut største og mest populære mesterværker. Stolen passer ind i mange forskellige indretningsstile, og står blandt andet flot i dagligstuen. Stellet er fremstillet i valnød. Sæde, ryglæn og armlæn er håndpolstret med læder, og stolen inviterer derfor til mange timers siddekomfort.
Høvdingestolen repræsenterer i høj grad højdepunktet i
Finn Juhls karriere som møbeldesigner. Da Høvdingestolen første gang blev introduceret markerede den en fornyelse af traditionerne inden for dansk møbeldesign. I 2012 vandt stolen Classic-prisen ved Danish Design Award, og hertil fik den nogle absolut flotte kommentarer med på vejen. Juryen udtalte blandt andet, at "stolen står som et symbol på, at fokus på ultimativ kvalitet, internationalt format og vilje til at bryde tradition, kan være vejen til at gøre en forskel som designer".
Både Høvdingesofaen og
Høvdingestolen er inspireret af flere forskellige kulturer, og når man lægger mærke til detaljerne er det indlysende, hvorfor serien er navngivet "Høvding". Det bredde armlæn symboliserer en hestesadel, og de bærende stave, som holder ryglænet, symboliserer en bue. Herfra kan man selv drage flere paralleller.
Da stolen blev skabt skilte den sig ud fra datidens traditionsbundne danske møbler, og konstruktionen samt valget af materiale består stadig den dag i dag af ekstraordinære elementer, der afspejler
Finn Juhls øje for finesse, kvalitet og godt håndværk.
Til Høvdingestolen har
Finn Juhl også designet Høvdingeskamlen, som ligeledes er tilgængelig i valnød med læderpolstring.
Du finder skamlen her.
Produktet er tilgængeligt i flere forskellige varianter -
kontakt os for mere information.