Gravity bordlampen fra
Gubi er designet af designduoen
Space Copenhagen. Bordlampen er tilgængelig i flere forskellige varianter - vælg mellem lampeskærm i enten hvid eller kanvas, og fod i sort marmor, grå marmor eller sort stål. Lampen er tilgængelig i to forskellige størrelser, og står flot i bl.a. dagligstuen eller som sengebelysning i soveværelset.
Designet kombinerer en tung base med en let og simpel lampeskærm, hvilket skaber en smuk og unik balance, og lampen fremstår derfor også meget skulpturel og elegant. I Gravity-lampeserien fra
Gubi finder du også Gravity gulvlampen.
Designduoen
Space Copenhagen, som har skabt Gravity lampeserien, er et designstudie som arbejder med alt fra møbler til belysning og indretningscases for private hjem såvel som hoteller, restauranter mm. på verdensplan.
Ambitionen er at forme nye veje ved at balancere modsætninger, såsom klassisk og moderne, industrielt og organisk eller skulpturelt og minimalistisk.
Space Copenhagen har designet møber for mange velkendte producenter – heriblandt
Gubi, Fredericia Furniture, &Tradition og Mater. Designduoen har vundet flere priser for deres geniale projekter.