Beskrivelse - FK10/FK11 Plico Chair
FK10 og FK11 Plico Chair fra Carl Hansen & Søn er designet af den danske designdue Fabricius Kastholm i 1963. Plico Chair er en elegante loungestol, som på trods af sit lette design yder en fantastisk siddekomfort. Ønsket bag Plico Chair var at skabe en loungestol, som optager så lidt plads som muligt, når den ikke er i brug. 'Plico' betyder at folde på latin, og Plico Chair kan klappes sammen og stilles væk, når der skal bruges ekstra plads i stuen.
Plico Chair kommer i to højder - FK10 med en høj ryg og FK11 med en lav ryg. Loungestolen er lavet i olieret egetræ med sæde og hynder i canvas. Det buede bageste ben er designet på en måde, så loungestolen står solidt på gulvet. Armlænet er lavet i smukt sadellæder og kan justere ryglænet i flere vinkler.
Om designerne bag Plico Chair
Sammen tegnede Fabricius og Kastholm møbler i træ, og senere også i stål og læder, hvor de udnyttede Jørgen Kastholms baggrund som smed. Inspirationen blev hentet hos dansk designalders store mestre som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, men der blev også skuet til internationale navne som Charles og Ray Eames og Mies van der Rohe. Fabricius Kasholm står også bag FK 63 Reolsystemet og FK 150 Sidebord.