Yuh bordlampen fra
Louis Poulsen er designet af designduoen
GamFratesi. Bordlampen udsender et direkte blændfrit nedadrettet lys.
Skærmens vinkling kan justeres for at optimere lysfordelingen. Den smalle åbning i toppen af skærmen giver en blød, opadrettet baggrundsbelysning.
Et af de vigtigste karakteristika for Yuh bordlampen er, at den er personlig. Lampen er fleksibel og optager ikke megen plads. Den kan drejes, hæves og sænkes, mens den lyser op og skaber stemning, der hvor den placeres. En
lampe skabt til netop dig.
Yuh bordlampen fra Louis Poulsen var oprindeligt tilgængelig i hvid og sort, men kan i dag også fås med detaljer i messing. Den er ikke blot justerbar, men har også lysdæmper samt timer funktion. Den er ideel som belysning på ethvert sidebord, sengebord eller som arbejdslampe ved skrivebordet. Yuh-lampeserien består, udover Yuh bordlampen, af en
væglampe og en
gulvlampe.
Navnet "Yuh" er en fonetisk form af ordet "you", og staves præcis som ordet udtales, blot for at lægge vægt på det personlige og brugertilpassede aspekt - nemlig at lampen på mange forskellige punkter kan justeres, så den passer til ethvert behov.
Lampen vandt i 2018 iF Gold Design Award.
Designduoen
GamFratesi består af den danske arkitekt Stine Gam og den italienske arkitekt Enrico Fratesi. En blanding mellem tradition, innovation og en eksperimentel tilgang er, hvad der skaber duoens kreative drivkraft. Med to forskellige kulturer trækker
GamFratesis designs både på klassisk dansk møbelkunst og håndværk, samt klassisk italiensk intellektuel og konceptuel tankegang.