


Produktegenskaber
- Brand
- Fredericia Furniture
- Bredde
- 82,5 cm
- Designer
- Børge Mogensen
- Dybde
- 60 cm
- Højde
- 67 cm
- Sædehøjde
- 33 cm
Der er endnu ingen anmeldelser! Klik på knappen til højre for at indsende en!
- Producent:
- Fredericia Furniture A/S
- Adresse:
- Treldevej 183, 7000 Fredericia - Danmark
- E-mail:
- customerservice@fredericia.com
Beskrivelse - Den Spanske Stol af Børge Mogensen
Den Spanske Stol er designet af Børge Mogensen for Fredericia Furniture. På en rejse i Spanien stødte Mogensen flere gange på en traditionel og speciel type stol, hvor kendetegnet var meget brede armlæn. Han syntes godt om designet, og derfor introducerede han i 1958 Den Spanske Stol - en lænestol inspireret af det samme stoledesign, han havde set på sin rejse - blot kombineret med Børge Mogensens tidligere arbejde og eget præg. Stolen blev for første gang præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1958, hvor alle omkringstående møbler var blevet fjernet for blot at sætte Den Spanske Stol i fokus. Ideen bag de brede armlæn er, at de fungerer som et sted hvor man kan hvile armene, mens der også er plads til at stille en kop kaffe eller lignende. Den massive stoleramme er tilgængelig i røget eg, sæbebehandlet eg, olieret eg eller sortlakeret eg, mens lædersædet, som er fremstillet i vegetabilsk garvet kernelæder, kan fås i naturlæder, cognaclæder eller sort læder. På stolen findes også smukke detaljer i form af spænder fremstillet i messing.Den Spanske Stol er på én og samme tid robust såvel som elegant, og den kan anvendes mange steder i hjemmet som en komfortabel og stilren siddeplads. I samme serie findes også Den Spanske Spisebordsstol, som Børge Mogensen designede i 1964. Det er tydeligt at de to stole er i familie - spisebordsstolen har blot et lettere og mindre bastant udtryk, og armlænene er ikke nær så brede. Du finder Den Spanske Spisebordsstol her.Børge Mogensen nåede i løbet af sin tid som designer for Fredericia Furniture at tegne nogle af sine allermest ikoniske og anerkendte designklassikere, og har på baggrund af sit arbejde modtaget flere priser og udnævnelser. Som en del af Børge Mogensens designs findes også Jægerstolen, der ligesom Den Spanske Stol har en ramme fremstillet i træ, samt sæde og ryglæn af kernelæder. Du finder Jægerstolen her.
Kontakt os for rådgivning
Send os en email på kontakt@ingvardchristensen.dk
Esbjerg
75 47 01 11
Vejle
75 85 82 11
Odense
55 37 74 11
Lyngby
45 16 10 70
Aarhus - Risskov
86 17 01 11
Herning
97 21 71 71



