Offline-tilstand
Hvad kan vi hjælpe med?

Filtrer efter

110 varer fundet

Indlæs mere

Naver Collection sætter en stor ære i deres håndværk - fra selve designidéen til den mindste detalje i møblet. Det sikrer dig, at hvert møbel fra Naver Collection ikke bare er smukt at se på, men også kan holde i mange år. Favoritterne i Naver Collections sortiment er Tiger stolene, GM 3200 Plank bordet og GM 3600 Twist bordet samt AK skækene, eks. AK 2410, AK 2430. Du finder et udvalg af vores sortiment fra Naver Collection herunder. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon eller komme forbi et af vores møbelhuse. Vær opmærksom på, at vores møbelhus i Odense ikke forhandler Naver Collection.

Naver Collections møbler produceres i Danmark af henholdsvis Gramrode Møbelfabrik A/S og Aksel Kjersgaard A/S, som begge har en lang historie bag sig inden for møbeldesign og møbelproduktion. Naver Collection har stort fokus på funktion, ergonomi og livskvalitet, når de designer nye designermøbler, som er skabt til det moderne menneske. Naver Collection går dog aldrig på kompromis med deres designs, og de har en stor respekt for det traditionelle snedkerhåndværk.

Naver Collection - møbler til hele huset

Hos Naver Collection designer og producerer de designermøbler til de fleste rum i huset. Står du og mangler nye stole til spisebordet, mødelokalet eller måske til hjemmekontoret, finder du flere flotte modeller fra Naver Collection hos Ingvard Christensen. Du kan bl.a. købe den elegante Tiger stol, designet af Henrik Lehm, som fås med og uden armlæn. Lige som Tiger stolen har Henrik Lehms Leopard stolen også et ryglæn, der er fremstillet af let svajende trælameller. Begge stole sikrer derfor en optimal siddekomfort. En anden populær designerstol fra Naver Collection er Tulip stolen, som har en skal i finer og et sæde i læder. Naver Collection har også mange forskellige opbevaringsløsninger, som passer ind i de fleste rum, hvad enten det er en kommode til den store stue eller et sengebord til soveværelset – mulighederne er mange.

Alt efter dit behov finder du flere forskellige designer kommoder og designer skænke, som alle produceres i en række forskellige træsorter, og som kan bruges til forskellige formål. Du finder bl.a. AK 1300 skænken, AK 2730 skænken og AK 1365 skabet, som eks. kan bruges som barskab. Naver Collection står også bag de mindre AK 2405 sengebord og AK 2410 kommode, som er ideelle i en mindre stue eller ved siden af sengen i soveværelset. Naver Collection designer og producerer også flere designer spiseborde, som i deres designmæssige udtryk tydeligt har Naver Collections design-dna. Det gælder bl.a. GM 3500 spisebordet, GM 3200 Plank bord og GM 3600 Twist spisebordet. Hos Ingvard Christensen står vi altid klar til at guide dig til dit næste køb af designmøbler fra Naver Collection.

Historien bag Naver Collection

Naver Collection blev grundlagt i 1995 med et ønske om at skabe et brand med en gennemført og tidssvarende møbelkollektion, der samtidig respekterer det traditionelle snedkerhåndværk. Navnet Naver Collection trækker tråde tilbage til den flere hundrede år gamle skandinaviske tradition, hvor snedkersvendene drog rundt i Europa og lavede forefaldende arbejde inden for sit fag for at dygtiggøre sig. Disse snedkersvende kaldtes Navere. Med sit navn holder Naver Collection snedkerfaget og Navernes lange tradition i hævd, men de går også nye veje ved at anvende ny teknik og avancerede maskiner.

LAMPER

BORDE

SOFAER

LOUNGESTOLE