Den danske møbelvirksomhed dk3 producerer og designer møbler inspireret af storhedstiden for dansk design. De producerer møbler af anerkendte danske og internationale designere som Poul Cadovius, Jeppe Utzon, Kensaku Oshiro,Christian Troels m.fl. De står bl.a. bag Pia Chair, Ten Table og Royal System. Du finder et udvalg af vores sortiment fra dk3 herunder. Finder du ikke det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
dk3 skaber unikt designede møbler, der er formet af naturen og skabt af sande entusiaster - altid med en ambition om at forene de fineste danske håndværkstraditioner med moderne og klassisk møbeldesign og æstetik. Møblerne designes med fokus på personlighed, stolthed og bæredygtighed. Det er en vision, der forener de fineste snedkertraditioner med moderne og klassiske møbeldesign gennem en fusion af tidløse komponenter som; stål, messing, kobber eller bronze samt træ af høj kvalitet. dk3 fremstiller med stor stolthed kvalitetsmøbler indenfor bl.a. plankeborde, spiseborde, sofaborde, sideboards, stole og reolsystemer.
Når du vælger møbler fra dk3, er du sikker på at få et unikt møbel, der er designet ud fra en kombination af gamle traditioner og nye tendenser. Du får tidløse møbler, som er fremstillet af stærke materialer, som med den rette pleje kan bruges i flere generationer.
Træ er dk3’s vigtigste element. Kærligheden til det organiske materiale og kompromisløse fokus på kvalitet er tydelig gennem hele designprocessen. Et af grundprincipperne bag dk3’s designs er at fremhæve træets naturlige struktur frem for at skjule den. Hver eneste planke eller træstav har fra naturens side sine egne særlige kendetegn, som fremhæver de mange designdetaljer og gør hvert enkelt møbel helt unikt. Det ses blandt andet i Ten Table, som er et 10 års jubilæumsbord. Ten Table har karakteristiske bordben med lodrette riller og en smuk organisk formet bordplade. Hvert bord har sit eget unikke udtryk med knaster og farvenuancer.
dk3 skaber designmøbler fra store danske arkitekter og designere; eks. reolsystemet Royal System og hylderne Butterfly Shelfs af Poul Cadovius, spisebordet Jeppe Utzon Spisebord af Jeppe Utzon og spisebordet Plush Table mm. Samtlige møbler har deres eget unikke formsprog og udtryk, men arbejdet og det konstante fokus på træ gør, at det er tydeligt, at et givent møbel kommer fra dk3.
Historien bag dk3
dk3 blev grundlagt i 2009 af Ann og Jacob Plejdrup, og deres brand er repræsenteret af forhandlere i 30 lande rundt om i verden. dk3 er stolte af at satse på den gode danske tradition for håndværk, og størstedelen af møblerne bliver fremstilles på snedkerier i Danmark. Det er det sublime håndværk og den gode kvalitet, man betaler for hos dk3.