Offline-tilstand
Hvad kan vi hjælpe med?

UDSOLGT - Den 4. Juni 2025 - Hør fortællingen om Piet Hein i Esbjerg

ONSDAG DEN 4. JUNI KL. 18.00 - 21.00

"I Piet Heins fodspor" - Hør fortællingen om Piet Hein, fortalt af hans søn, Hugo Piet Hein.

ONSDAG DEN 4. JUNI KL. 18.00 - 21.00
Storstrømsvej 2, 6715 Esbjerg N

Tilmelding:

Arrangementet er udsolgt - tusind tak for jeres interesse.

Denne aften inviterer vi dig til at træde ind i et enestående univers, hvor videnskab, poesi og design smelter sammen. I dette todelte foredrag (2x 45 min) inviterer Hugo Piet Hein dig med på en personlig rejse gennem sin fars – Piet Hein – fascinerende liv og virke.

Del 1 – Mennesket bag geniet

Hvem var egentlig Piet Hein bag de skarpe GRUK og de ikoniske designs? I foredragets første del åbner Hugo døren til faderens private verden. Her får vi et sjældent indblik i Piet Heins opvækst som enebarn, hans komplicerede forhold, hans værdier, og ikke mindst hans til tider komplekse og gådefulde personlighed. Et menneske med dybde, integritet og en særlig evne til at kombinere logik med leg, alvor med humor.

Del 2 – GRUK, Superellipse og det evige design

I anden halvdel rettes blikket mod det, der gjorde Piet Hein verdensberømt: hans kreative arbejde og skabetrang. Her fortæller Hugo om tilblivelsen af GRUK'ene – små digte med stor indsigt – og om den elegante Superellipse, der forener æstetik og matematik i én form. Vi får også indsigt i den familievirksomhed, der i dag forvalter rettighederne til Piet Heins mange værker og sørger for, at hans tanker og design fortsat inspirerer nye generationer verden over.

Efter det unikke foredrag er der mulighed for at opleve flere af Piet Heins ikoniske designs, som står udstillet. Vores møbelhus er også fyldt med spændende forårsnyheder og designmøbler til skarpe priser.

Vi glæder os til at se dig.

Ingvard Christensen
Storstrømsvej 2
6715 Esbjerg N