Tilbud & IC Pris Møbler Stole Borde Skabe & Opbevaring Belysning Louis Poulsen Nyheder
LØRDAG DEN 24. OKTOBER KL. 10.00 - 15.00
KOM TIL DESIGN DAG I VORES MØBELHUS I LYNGBY.
LØRDAG DEN 24. OKTOBER KL. 10.00 - 15.00
Jernbanevej 8A, 2800 Kongens Lyngby
Vores møbelhus i Lyngby åbner denne lørdag dørene til en inspirerende dag og fokus på design og æstetik. Oplev spændende kunst fra det førende litografiske værksted, Edition Copenhagen, få en snak med Christina Meyer om hendes Dagmar Table og mød design- og møbeleksperter fra Massimo, Brdr. Krüger og Wallace & Sewell.
Vi får besøg af Niels Wissing fra Edition Copenhagen, som medbringer et bredt udvalg af litografiske værker og fortæller om den litografiske proces. Edition Copenhagen er et af de førende litografiske værksteder i verden. Kunstnerne fremstiller selv deres værker på værkstedet med hjælp fra litografer med de bedst tekniske kompetencer.
Christina Meyer er stifter af Heartwork Design, som arbejder med grafisk design og indretning. Virksomheden står bl.a. bag arkitekturen og indretningen for Claus Meyers Restaurant "Agern" på Grand Central Terminal, New York, i samarbejde med Ulrik Nordentoft. Denne lørdag kan du få en snak med Christina Meyer og opleve hendes Dagmar Table.
Mød eksperter fra Brdr. Krüger, Massimo og Wallace & Sewell, som står klar til at give gode råd og vejledning til indretning med tæpper, puder, plaider og designmøbler. Oplev bl.a. det nye tæppe, Nettle Rug, designet af Space Copenhagen samt F Chair i en ny elegant og varm tone.
Nyd lidt godt til ganen, mens du går en tur i vores inspirerende møbelhus, der er fyldt med efterårets designnyheder og skarpe priser. Du kan også deltage i konkurrencen om spændende designpræmier fra Brdr. Krüger, Massimo og Wallace & Sewell.
Vi glæder os til at se dig.
