Offline-tilstand
Hvad kan vi hjælpe med?

Den 9. - 11. Januar 2026 - Kunst weekend i Herning

WEEKENDEN DEN 9. - 11. JANUAR 2026

I forbindelse med Art Herning 2026 fylder vi denne weekend vores møbelhus med spændende dansk kunst og internationale værker fra en række anerkendte kunstnere.

Poulsgade 12, 7400 Herning

Fredag d. 9. jan. kl. 10.00-17.30
Lørdag d. 10. jan. kl. 10.00-14.00
Søndag d. 11. jan. kl. 11.00-15.00

I løbet af weekenden kan du møde den lokale kunstner Frikstad. Kom og hør om hans rå og ufiltrerede portrætværker samt historier om mennesker fra hele verden og oplev den spændende proces, når han i løbet af weekenden maler på et af sine værker. Tau Frikstad er en eventyrlysten kunstner, der skaber rørende portrætter med et blik på verden omkring os. Som barnebarn af maleren Peter Vorgaard (1934–1995), der dengang blev sammenlignet med Asger Jorn, har Frikstad udviklet sin egen signatur: ansigter svøbt i abstrakte penselstrøg, hvor fortælling og form smelter sammen. Efter at have skiftet et fast grafikerjob ud med kunstnerlivet på fuld tid, har han gennem sine malerier ærligt formidlet dybe menneskelige historier – fra gaderne i Cuba til landsbyerne i Guatemala.

Derudover kan du også finde store abstrakte malerier med inspiration i naturens former, farver og stemninger fra Galleri Lysholm. Værkerne er nøje udvalgt til at komplementere eksklusive møbler og skabe ro, balance og karakter i rummet. De abstrakte naturinspirerede malerier tilfører dybde og personlighed til indretningen – perfekte som markante statements i store rum eller som elegante, sanselige elementer i en gennemført boligstil.

Vi glæder os til at se dig til en weekend fyldt med kunst og ikke mindst møbeldesign i international klasse.