Vilhelm sofa
Den originale Vilhelm-sofa blev designet i 1935 af Flemming Lassen til Snedkerlaugets udstilling året efter i 1936. Sofaen blev produceret af møbelsnedker Jakob Kjær. Nu er sofaen blevet relanceret af byLassen – i første omgang i Kvadrat-stoffet Sacho Zero og med ben i røget eg. Stoffet kommer meget tæt på originalen, som er lavet i […]
Du kunne også være interesseret i...
Beskrivelse - Vilhelm sofa
Den originale Vilhelm-sofa blev designet i 1935 af Flemming Lassen til Snedkerlaugets udstilling året efter i 1936. Sofaen blev produceret af møbelsnedker Jakob Kjær. Nu er sofaen blevet relanceret af byLassen – i første omgang i Kvadrat-stoffet Sacho Zero og med ben i røget eg. Stoffet kommer meget tæt på originalen, som er lavet i nistret uld i farven beige og dybthæftede lyse knapper samt rykke runde ben af nøddetræ.
Vilhelm sofaen er designet ud fra en filosofi om, at møbler skulle være komfortable og kunne bruges af hele familien – børn som voksne. Vilhelm sofaen er en alsidig sofa, der kan bruges på mange måder. De høje sider skaber både en illusion af et privat rum; et sted du kan gemme dig, men indbyder også til leg, da den brede ramme kan tåle at du sidder på den eller læner sig op ad den. Ser du Vilhem sofaen fra siden, opdager du et let svej indad på armlænene. Dette er et klassisk karakteristisk hos Flemming Lassen, som har dette designmæssige ”vingegreb” på næsten alle sine polstermøbler.
Vilhelm sofaen er udført med en kompromisløshed i detaljerne, og et enkelt og stringent design, der appellerer til mange aldersgrupper og kan gives videre til kommende generationer.
Arkitekten Flemming Lassen er designeren bag mange designklassikere som eks. Den Trætte Mand og My Own Chair lænestolene. Gennem tiden har Flemming Lassen opnået stor anerkendelse i Danmark såvel som uden for landets grænser, og han har vundet flere præmier og legater.
I dag kan man i auktionshuse ikke tale om Flemming Lassen uden, at prisen automatisk stiger til et sky-højt niveau. Hans designs er sjældne og meget karakteristiske, hvilket for samlere gør dem yderst attraktive. Flemming Lassen stol Den trætte mand er derfor også indehaver af rekorden som den dyreste stol solgt på auktion i Danmark nogensinde – solgt med hammerslag på 1,42 mio. kr.
Vilhelm sofaen er den dyreste sofa, der er solgt på auktion – 610.000 kr. i 2018.
Kontakt os for rådgivning
- Esbjerg 75 47 01 11
- Vejle 75 85 82 11
- Odense 55 37 74 11
- Lyngby 45 16 10 70
- Aarhus - Risskov 86 17 01 11
kontakt@ingvardchristensen.dk