DIN INDKØBSKURV

Ingen produkter i kurven.

CARL HANSEN & SØN

Mere end 100 års møbelhistorie med respekt og passion for kvalitetshåndværk kendetegner hvert designmøbel fremstillet af Carl Hansen & Søn.

Carl Hansen & Søn blev etableret i Danmark i 1908 af snedkeren Carl Hansen. Designvirksomheden har formået at bibeholde passion og ekspertisen for produktion af højkvalitetsmøbler, hvilket er forankret i mere end et århundredes håndværkstraditioner. Designfilosofien bag Carl Hansen & Søn er at producere bæredygtige møbler af varig skønhed.

Carl Hansen & Søn er den største producent af møbler designet af Hans J. Wegner. Carl Hansen & Søn begyndte at samarbejde med Hans J. Wegner i 1949, og samarbejdet har resulteret i en større produktion af Wegners design af spisestole, lænestole, skamler, sofaer, sofaborde, spiseborde, og skriveborde samt børnemøbler. Af ikoniske Wegner design i Carl Hansen & Søn regi kan følgende nævnes; Skalstolen CH07, Wing Chair CH445 og Y-stolen (The Wishbone Chair), også kaldet CH24.

Andre ikoniske møbelklassikere i Carl Hansen & Søns brede portefølje kan næves: Safari stolen af Kaare Klint, Fåborg stolen og Folde stolen af Mogens Koch samt The Colonial Chair af Ole Wanscher.

Ikoniske klassikere, der alle er præget af høj kvalitet og bæredygtigt håndværk.

HVAD KAN VI HJÆLPE MED?
KONTAKT OS
+45 7547 0111
EMAILS VIL BLIVE BESVARET
PÅ HVERDAGE INDENFOR FÅ TIMER